Lav indhold der rykker på LinkedIn (kursus-forløb)
Dit forhold til LinkedIn minder muligvis - på nogle punkter - om at deltage i en konference.
Vel at mærke den slags konference, hvor du ikke føler dig helt hjemme og tryg.
Du kan se, at en del tydeligvis er hjemmevante, og nogle fører sig måske også lidt rigeligt frem. Mere end du bryder dig om.
Så du ved ikke helt hvad du skal gøre ved dig selv, mens du står der ved foyeren og måske føler dig lidt uafhentet. Og derfor overvejer at gå igen.
Du jokker lidt over dine egne fødder, finder det akavet at indlede en samtale med personen ved siden af dig. Og du skal helt sikkert ikke nyde noget af at stille dig op på scenen og dele din ellers store og relevante viden. Måske du ikke engang tør række fingeren op, og stille et enkelt spørgsmål........
Hvis du vel at mærke er motiveret for at ændre din LinkedIn-adfærd, så du får mere ud af mediet, så er her forløbet til dig
For på baggrund af mere end +2 mio. visninger af indlæg/artikler, +30.000 likes (reaktioner) samt +5.000 kommentarer på 2½ år (som på den baggrund har givet presseomtale, samarbejdspartnere og kunder), har jeg sammensat et forløb til dig
Og NEJ - det er ikke en omgang "Sådan-har-jeg gjort-så -det-skal-du-også-gøre" jeg langer ud over disken.
For med min uddannelsesmæssige baggrund i bl.a. psykologi og mine erfaringer som karriererådgiver, så er opgaven at nå ind til kernen i hvad du vil opnå, hvad du trives med og hvad der virker for dig.
For der er kun en måde at bruge LinkedIn på - din måde.
...og nu til de praktiske oplysninger:
Forløbet har maks. 12 deltagere og består af:
- En individuel samtale (telefon eller online videomøde) + opgave.
- En ½ dags undervisning + aftale om konkrete mål.
- Individuel opfølgning/sparring (telefon eller online videomøde)
Hvert forløb strækker sig over 4 uger.
Prisen er 2.475 kroner.
Den fysiske undervisning finder sted hos Rebel Work Space på Østerbro, København.
Der garanteres fuld returret såfremt krav fra myndighederne pga. Covid-19 gør at et eller flere forløb bliver aflyst.
Læs mere om forløbet nedenfor.
Har du spørgsmål, så tøv ikke med at gribe knoglen og ring 28 73 99 77. Eller send mig en uforpligtende mail på thorleif@gotvedpr.dk.