Hvis du tror, at tilværelsen som soloselvstændig er kemisk renset for interne organisatoriske magtkampe, alenlange diskussioner, kamp om ressourcer og andre forhold som du måske kender fra større organisationer, så tager du grueligt fejl. I hvert fald hos firmaet GotvedPR, som er min egen lille enkeltmandsbiks.
Jeg har derfor forsøgt, på en lidt alternativ måde, at beskrive den proces jeg var igennem i 2019, da jeg overvejede at købe en ny computer – og hvad udfaldet blev. Det alternative består i, at jeg i fortællingen lader som om GotvedPR er en større virksomhed. Det har jeg dels gjort for underholdningens skyld, men også for at tydeliggøre de mange forskellige stemmer, som kan optræde i selv den mindste organisation.
Alle de episoder, der henvises til – samt overvejelser – har reelt fundet sted.
Der var blevet hvisket i krogene gennem længere tid på GotvedPRs hovedkontor i Søborg. Det var Hans Peter – den bærbare computer – der var genstand for interessen.
Der var ingen tvivl om, at Hans Peter spillede en vigtig rolle i GotvedPR. Men netop derfor satte flere nu spørgsmålstegn ved om han stadig var den rigtige profil, i takt med at virksomheden udviklede sig.
Det var derfor ikke den store overraskelse, da punktet ”Overvejelser vedr. it-investering” var på agendaen til direktionens mandagsmøde den dag i 2019.
Det var GotvedPRs CEO som lagde ud:
”Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg og dele af direktionen de sidste par uge har haft uformelle drøftelser om hvorvidt Hans Peter stadig er den rigtige profil – og om det er tid til at foretage en investering”.
CEO’en sank en klump. De tilstedeværende kunne godt mærke, at dette ikke var nemt for ham, for han havde vitterligt et meget ømt punkt for Hans Peter. Men at være topleder er jo også være barsk og træffe nogle hårde beslutninger.
Han kiggede herefter på The Global Senior Vice President for Global Sales and Marketing. En titel som The Global Senior Vice President for Global Sales and Marketing havde insisteret på at få ved ansættelsen, da han var meget opsat på at få en næsten lige så lang titel som Morten Albæk havde haft i Vestas. Titlen var dog så lang, at han nu bare blev kaldt Sælger-leif. Når han ikke hørte det, vel at mærke.
Sælger-leif greb hurtigt bolden fra CEO’en:
”Vi skal altså ha’ noget nyt jern – NU. Hans Peter er jo totalt outdatet. Jeg kan snart ikke byde vores sælgere, at tage ham med ud til salgsmøderne – det er jo pinligt – og det har det været længe. Alt for længe.” sagde Sælger-leif utålmodigt. Og det stod klart for alle, at det var ham, der var primus motor i bestræbelserne for at få udskiftet Hans Peter.
Sælger-leif havde hentydet til episoder, hvor Hans Peter havde taget sig uheldig ud.
Fx den velkendte episode nogle år forinden da GotvedPRs nuværende CEO var ansat i en it-virksomhed som sælger. Det var i forbindelsen med ansættelsen, at han havde overtaget Hans Peter fra forgængeren. Eller HP ProBook 6460b, som han hed dengang.
Men tilbage til episoden, som udspillede sig til et salgsmøde hvor CEO’en overfor en potentiel kunde havde præsentere virksomheden meget kort, herunder at virksomheden var grundlagt i 1999.
Den potentielle kunde kiggede på Hans Peter, som CEO’en som sædvanlig havde taget med. Hvorefter han igen kiggede på CEO’en og knastørt konstaterede: ”Jeg kan se at din computer også er fra 1999”.
Den havde gjort ondt - i betragtning af, at episoden fandt sted i 2017.
For med sine 2,5 kilo og altmodische udseende, så lignede Hans Peter da også noget fra et andet årtusinde.
”Hvis jeg må tilføje noget?” spurgte GotvedPRs CIO.
Hans viden om it var faktisk yderst begrænset og det var da også en gåde for alle hvordan han havde fået jobbet. Men der var rygter om, at ansøgerfeltet havde været yderst smalt. Faktisk havde han været eneste ansøger.
Han fortsatte: ”Det er jo ikke kun et spørgsmål om at Hans Peter ser kikset ud. For vi har også nogle tekniske udfordringer med ham….som alle jo nok kan huske. Ik’os’da?”
Med disse ord blev kom de tilstedeværende til at tænke på en bestemt episode, hvor Hans Peters teknologiske forældelse var blevet tydeliggjort med al pinlighed.
I 2018 var en af GotvedPRs GDPR-konsulenter fra Complianceafdelingen blevet hyret til at holde en GDPR-workshop. Kunden var en kommunikationsafdeling i en kommune på Fyn. Hans Peter var naturligvis med og da de skulle til at gøre klar, stødte de på et problem: der var ingen VGA-ledning til Hans Peter, så han kunne tilsluttes mødelokalets nye fladskærm.
En tilkaldt tekniker tilbød en HDMI-ledning, men konsulenten måtte forklare, at Hans Peter ikke var opkvalificeret til at håndtere HDMI, og at VGA derfor var eneste mulighed.
”VGA…” sagde betjenten, der hed Bjarne, og så forundret ud ”Det er vi sgu holdt op med at bruge for 10 år siden - ik'os'da”. På syngende fynsk.
Et latterbrøl rejste sig fra de forsamlede 10-15 deltagere. Så kunne han lærer det, ham kjøbenhavnerkonsulenten, der stod der iført lyseblå skjorte, habitjakke og konsulentsko, og forsøgte at grine med. Anstrengt.
”Hvad tænker du” spurgte CEO’en henvendt til CFO’en, der så det som sin fornemmeste opgave at bruge så få penge som muligt. Også selvom likviditeten så fornuftig ud. For han var sønderjyde og opdraget med det asketiske og sparsommelige motto: Hellere skide det ud, end smide det ud.
Ikke at Hans Peter skulle spises, men hellere bruge ham helt op først inden der skulle investeres i en ny.
CFO’en var dog også konfliktsky og vejrede hurtigt hvad vej vinden blæste. ”Jo, altså, det kan da godt være at det er tid, at købe nyt udstyr” lød svaret. Dem som kendte CFO’en bedst kunne godt mærke, at det gjorde lidt ondt på ham. Men hvorfor tage en kamp, der var tabt på forhånd?
”Jamen, så synes jeg bare at vi skal…” begyndte CEO’en at konkludere, da han pludselig blev afbrudt af The Executive Vice President of People and Culture: ”Undskyld mig, men sig det nu bare som det er – Hans Peter er for tyk og for gammel. Og ikke smart nok. Det er vel det egentlige problem, ik?”
Det var ikke tit at the Executive Vice President for People and Culture – normalt bare kaldet HR-chefen - tog ordet til direktionsmøderne. Primært fordi HR, som I så mange andre organisationer, ikke lå højt i det interne direktionshierarki. Ja, faktisk skulle HR chefen da bare være glad for overhovedet at være en del af direktionen.
Det spillede naturligvis også ind, at der ikke var ansatte I GotvedPR og hans ressortområde, derfor var ret begrænset.
”Jo, gu’ er det da derfor” svarede Sælger-leif bramfrit. ”Vi skal tænke på vores image og hvordan vi tager os ud ”
”Ok, men kan du så ikke lige redegøre for de værdier, som vores image gerne skulle afspejle. Du kan få et hint – der ligger et dokument på intra, som blev udarbejdet under firmaets opstart i slutningen af 2017” gav HR-chefen ham igen.
”Øh….” Den havde Sælger-leif ikke set kommet. Han var ikke typen der kiggede i det hjørne af intra, hvor de værdibaserede dokumenter gemte sig. Hvilket HR-chefen - og alle andre iøvrigt - så udmærket vidste, og derfor hurtigt fortsatte:
”Det var jo tanken med GotvedPR at starte en virksomhed helt nede på jorden. Uden alt det opstyltede og som kan tilbyde en konsulenttimepris, der er det halve, hvis ikke en 1/3 del af hvad fx en advokat tager, der måske ikke engang er specialiseret i GDPR. Og hvor uforståeligt jura bliver til konkrete og håndgribelige anvisninger til hvordan kunderne får styr på GDPR, så de kan sove roligt om natten. På bekostning af den dyre adresse og andre omkostningstunge elementer. Set i det lys – jamen så passer Hans Peter jo genialt ind."
HR-chefen havde nu virkelig talt sig varm, og både CEO’en og CFO’ens tilbagelænede kropsprog var blevet foroverbøjet – et klart vidnesbyrd om at de faktisk, for en gang skyld, lyttede til hvad HR-chefen havde at sige.
CIO’en skyndte sig at komme Sælger-leif til undsætning:
”Det er altså ikke kun et spørgsmål om image. Det er også et spørgsmål om at vi skal sikrer os, at det tekniske fungerer, ik’os’da?”
HR-chefen fangede godt den fynske hentydning og svarede: ”Jo, men efter vi fik indkøbt en VGA/HDMI konverter, så har der jo ikke været problemer. Kan du nævne en eneste gang hvor Hans Peter ikke har leveret?”
CIO’en var sat skakmat og tiede. Han kunne kun komme i tanke om dengang en konsulent skulle holde oplæg om LinkedIn for en netværksgruppe af specialister og ledere på c-level niveau. Og han så ikke kunne logge på. Fordi han havde glemt den nye kode til Hans Peter. Men det var jo netop ikke Hans Peters skyld. Det var ene og alene konsulentens fejl.
HR-chefen fortsatte: ”Til gengæld har jeg da flere gange været vidne til at andres smarte MacBooks har fejlet når de skulle lave en præsentation”
Nu havde Sælger-leif fået lidt luft og genvundet fatningen ”Jamen, sådan kan vi jo ikke forvente, at det bliver ved med gå. I takt med at Hans Peter bliver ældre, så risikerer vi jo at han pludselig står af. Og så har vi et kæmpe problem”
”Hvorfor?” ville HR-chefen vide.
”Jamen, dokumenter og dermed en masse arbejde og forretningskritiske informationer vil gå tabt. Det vil være en katastrofe for firmaet” svarede Sælger-leif.
HR-chefen svarede hurtig tilbage: ”Jeg går ud fra at du ligesom alle os andre gemmer alle dine dokumenter på Onedrive, ikke? Ikke et eneste dokument vil derfor gå tabt, da de jo ligger lunt og hygger sig i skyen”
”Æhh.. jo, øh, naturligvis - jeg gemmer…øh…alt på Onedrive”, svarede Sælger-leif ikke særlig overbevisende, mens han kom i tanke om en del vigtige dokumenter, som lige nu lå skødesløst på skrivebordet. Det andre omkring bordet gjorde sig lignende tanker om deres egne dokumenter. Men ingen sagde noget højt.
”Der kan du bare se – hvis Hans Peter får en tagsten i hovedet i morgen, så er det slet ikke så slemt, som du gør det til”. HR-chefen kunne godt mærke, at han havde fat i den lange ende.
CIO’en forsøgte at slå tilbage: ”Det ændrer ikke ved det kiksede i at komme slæbende med noget der ligner en genstand fra teknisk museum – især ikke når alle andre kommer anstigende med deres lækre, tynde modeller.”
Nu meldte kommunikationschefen sig i den efterhånden ophedede diskussion
”Når nu alle andre åbenbart har en smart, ung model, så er der vel netop en pointe i at holde fast i gode gamle Hans Peter, for der gemmer sig jo en god historie. Historien om at vi i GotvedPR ikke bare smider noget ud fordi de ikke længere er smart – så længe det bare virker. Verden er alligevel ikke i bekneb for elektronikaffald. Lad os i stedet betragte Hans Peter som det synlige bevis på, at vi er til langsigtede professionelle relationer. Og lad os inspirere af udtrykket ’en reklamation er enhver sælges drøm’ ”.
Disse ord ramte CEO’en lige i hjertet. Og han tænkte endnu med ærgrelse over hvorfor han ikke til den potentielle kunde, som spøgefuldt havde spurgt om Hans Peter var fra 1999, havde svaret: "Ja, Hans Peter er en gammel svend, men at han virker i modsætning til meget af det software som andre sælger". Samt at virksomheden disponerende fornuftigt og tænkte langsigtet, og det var grunden til de meget favorable priser som han kunne tilbyde kunden.
Ærgerlig blev CEO’en også over, at han ikke selv havde tænkt på det med de langsigtede professionelle relationer. For det var jo så oplagt, set i lyset af den transformation som netop samme år var påbegyndt i GotvedPR. Fra udelukkende at tilbyde GDPR-assistance, til også at tilbyde undervisning og rådgivning i at skabe og styrke netop professionelle relationer, fx via LinkedIn.
”Præcis…” nærmest råbte HR-chefen, som havde fået endnu mere energi efter opbakningen fra kommunikationschefen ”…sælgerne kunne jo aktivt gribe den bold og bruge Hans Peter som en icebreaker til salgsmøderne”.
”Ja, vi går gerne foran i Corporate Communication – jeg er sikker på at en af vores SoMe-managers vil kunne lave kreativt indhold med udgangspunkt i Hans Peter” svarede kommunikationschefen. Og fik i det samme en ide til en artikel.
Nu tog CFO’en ordet: ”Det er jo nogle rigtig gode argumenter, som sætter sagen i et helt nyt lys – lige nu ser jeg ingen grund til at vi skal bruge penge på noget som tydeligvis fungere – på flere planer” sagde CFO’en der indvendig godtede sig over den overraskende drejning mødet havde taget.
Det blev stille i lokalet.
Alle kiggede på først Sælger-leif, der virkede resigneret. Og derefter på CIO’en, som så skuffet ud.
”Ok, jeg hører hvad I siger” sagde Sælger-leif langt om længe. ”Ideen med bruge Hans Peter på den måde som HR-chefen foreslår, vil nok godt kunne fungere." Herefter indtraf en længere tænkepause inden han fortsatte ".......Men jeg har altså brug for en ny printer, der kan printe i farve, for jeg gider simpelthen ikke blive ved med at tage sort-hvide print med til salgsmøder”.
”Den fikser jeg gerne” sagde CIO og virkede opløftet over udsigten til måske alligevel at skulle købe noget nyt it.
Det blev nikket omkring bordet, selvom alle godt vidste at det var yderst sjældent sælgerne havde papir med til møder. Men den nuværende printer havde bestemt mange begrænsninger. Faktisk havde mange et ønske om at den også kunne scanne. Og så kostede en ny printer i øvrigt kun 1/5-del af en ny computer, hvilket naturligvis behagede CFO’en.
Så netop den beslutning gled nemt igennem med opbakning fra alle. Og da flere efterfølgende roste Sælger-leif for at have banet vejen for en ny printer/scanner, så genvandt han hurtigt sit gode humør.
Og sådan endte mødet som gav ro i GotvedPR.
Lige indtil næste mandag, hvor et nyt punkt var på dagsordenen…..
Epilog
Den 23. marts 2020 kl ca. 7 sov Hans Peter stille ind efter han pludselig nægtede at modtage strøm. Han er aldrig siden vågnet. Hans absolut sidste gerning var at assistere i publiceringen af et indlæg på LinkedIn. Indlægget handlede om en mental vaccine i form af i krisetider at se fremad, og ikke kun ned i afgrunden. Og det fik CEO’en da også brug for med Hans Peters pludselige bortgang. Selvom alle vigtigte dokumenter var gemt i skyen. Dvs. næsten alle…..
Hans Peter blev iøvrigt få dage efter han var gået bort afløst af Lenny.
Tak fordi du læste med. Hvis du gerne vil tilmelde dig mit nyhedsbrev, som omhandler professionelle relationer og inspiration til at bruge LinkedIn, så kan du tilmelde dig her..